Når der formidles ferieboliger beliggende i Danmark, skal formidleren afregne dansk
moms af sit formidlingsgebyr. Såfremt der formidles ferieboliger beliggende i
andre lande end Danmark, skal formidleren ikke afregne dansk moms af sit formidlingsgebyr.
Formidleren kan i stedet være pligtig til at lade sig momsregistrere og afregne
moms i de lande, hvor ferieboligerne er beliggende.

Skatterådet har i to bindende svar fra 2012 fundet, at formidling af ferieboliger i stedet
skal anses for momspligtig rejsebureauvirksomhed. Det betyder, at der skal
afregnes moms i Danmark efter de særlige regler for rejsebureauer, uanset om
ferieboligerne er beliggende i Danmark eller andre lande.

Ifølge Skatterådets bindende svar er der således ikke tale om en formidlingsydelse,
hvis kunden ved bestilling af ferieopholdet har mulighed for at vælge
serviceydelser, som f.eks. adgang swimmingpool/badeland, bowling, fitness,
tennis og 1/1, ½ eller ¼ pension mod særskilt betaling. I så fald er der tale
om rejsebureauvirksomhed, idet der sælges en flerhed af ydelser.

Der er dog ikke tale om rejsebureauvirksomhed, når visse ferieboliger udlejes
inklusive obligatoriske ydelser af lav værdi, som kunden ikke kan fravælge,
f.eks. adgang til sommerbjergbane og aktivitetskort.

De særlige regler for rejsebureauer medfører, at formidleren af ferieboliger i
stedet for at afregne moms af sit formidlingshonorar, skal betales moms af sin
fortjenstmargen. Ved fortjenstmargen forstås i dette tilfælde forskellen mellem
det samlede beløb uden moms, der skal betales af ferieboliglejeren og
formidlerens faktiske omkostninger til andre virksomheder, når disse leverancer
direkte kommer ferieboliglejeren til gode.

Dette notat udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. Revisorgaarden i København påtager sig intet ansvar for tab, nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser baseret på notatets indhold, ligesom Revisorgaarden i København ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl eller mangler.

For PDF format se nedenstående notat:

Notat

Skattefrihed for familie- og vennetjenester mv.

Der foreslås skattefrihed for følgende:

• Familie- og vennetjenester

• Løn til hushjælp udført af unge under 16 år
• Løn til hushjælp udført af folkepensionister.

Familie- og vennetjenester

Familie- og vennetjenester er efter gældende praksis normalt skattefrie. Lovforslaget fastlægger, hvornår sådanne tjenester kan anses for skattefrie.

Ved familie- og vennetjenester forstås sædvanlige ydelser, der udføres som udslag af almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement inden for privatsfæren.

Sædvanlige ydelser

Ved sædvanlige ydelser inden for privatsfæren forstås ydelser, som naturligt eller normalt udveksles mellem personer, der har en personlig relation og godt kendskab til hinanden. Der kan eksempelvis være tale om:

• Husholdningsarbejde (indkøb, madlavning, strygning, vask, opvask og rengøring mv.)
• Hente og bringe børn til og fra daginstitution, skole, fritidshjem og fritidsaktiviteter samt pasning af børn om eftermiddagen, aftenen eller i forbindelse med rejseaktiviteter
• Andre opgaver i relation til bolig og omgivelser eksempelvis havearbejde, vedligeholdelse og småreparationer på boligen.

Hjælpsomhed mv.

Det er en betingelse for skattefrihed, at tjenesterne udføres som et udslag af almindelig hjælpsomhed, gavmildhed eller socialt engagement. Denne betingelse sigter til, at kommercielle interesser ikke må være det bærende element ved ydelse af en tjeneste. Dette udelukker ikke, at der kan ske gentjenester mellem parterne. Men er ydelserne af en sådan værdi eller karakter, at de objektivt set må være ydet for at opnå en tilsvarende modydelse, vil der ikke være tale om, at ydelserne er ydet som et udslag af almindelig hjælpsomhed mv.

I øvrigt må ydelserne ikke:

• Være af kommerciel karakter
• Indgå i organiseret byttehandel
• Bestå i forud aftalt udveksling af ydelser
• Inkludere betaling med kontanter eller lignende

Ovenstående negative afgrænsning er ikke til hinder for, at håndværkere kan udføre skattefrie familie- og vennetjenester inden for deres fag, men samtidig udveksling af håndværksydelser af en vis større værdi har imidlertid karakter af en kommerciel aftale og er ikke en skattefri vennetjeneste.

Hvis en murer aftaler med svogeren, der er autolakerer, at han murer en carport mod til gengæld at få malet sin bil, vil en sådan udveksling af ydelser ikke være omfattet af den foreslåede skattefrihed.

Skattefriheden skal gælde fra og med indkomståret 2013.

Løn til hushjælp udført af unge under 16 år og folkepensionister

Der foreslås indført skattefrihed for vederlag, der udbetales til unge under 16 år og en skattefri bundgrænse på 10.000 kr. for folkepensionister, for arbejde udført i eller i tilknytning til private hjem. Overskrides den årlige bundgrænse på 10.000 kr., beskattes folkepensionisten kun af den del af vederlaget, som overstiger de 10.000 kr. 

Som eksempler på arbejder, der vil være omfattet af skattefriheden/den skattefri bundgrænse kan nævnes:

• Rengøring, opvask, tøjvask, strygning, havearbejde, vask og støvsugning af bil osv.
• Hundeluftning, afhentning og aflevering af børn til og fra daginstitutioner, indkøb af dagligvarer og tøj mv.

Skattefriheden skal gælde fra og med indkomståret 2013.

Krav om digital betaling for varer mv.

Der foreslås indført nogle forskellige ”sanktioner”, hvis betaling for diverse leverancer ikke sker digitalt, når beløbet er på mindst 10.000 kr. inklusive moms. Flere betalinger for samme leverance, ydelse, kontrakt eller lignende anses som én betaling i forhold til beløbsgrænsen. Løbende ydelser anses ligeledes som en samlet leverance i forhold til beløbsgrænsen, når de sker inden for samme kalenderår.

Selv om betaling ikke som krævet sker digitalt, gælder ”sanktionerne” dog ikke, hvis varekøbet mv. indberettes til SKAT senest 14 dage efter betalingen, dog senest 1 måned efter fakturaens modtagelse.

Sanktionerne er følgende:

• Erhvervsdrivende har ikke fradrag for udgifter vedrørende køb af varer og ydelser
• En momsregistreret køber af varer og ydelser (fra en virksomhed i Danmark) hæfter solidarisk med leverandøren for betaling af moms
• Skattepligtige personer (fuld eller begrænset skattepligt) hæfter solidarisk for leverandørens AM-bidrag, skat og moms af den leverede ydelse.

Kravet om digital betaling skal efter lovforslaget træde i kraft for leveringer, der finder sted fra og med den 1. juli 2012.

Krav om skiltning på byggepladser og på varevogne på gule plader

Det foreslås, at der indføres krav om, at håndsværksvirksomheder på byggepladser på privat grund, hvor der foregår nybyggeri, reparation, modernisering, ombygning eller lignende af fast ejendom, skal opsætte skilte, hvoraf det tydeligt fremgår, hvem der udfører arbejdet, medmindre arbejdet udføres og afsluttes i løbet af én arbejdsdag eller leverancen eller entreprisesummen for den enkelte virksomhed ikke overstiger 50.000 kr. inklusive moms. Virksomheder, der er hjemmehørende i udlandet, skal herudover skilte med deres registrering i RUT-registeret.

Det foreslås endvidere, at vare- og lastbiler med en tilladt totalvægt på ikke over 4 tons, der er registreret til udelukkende erhvervsmæssig anvendelse, skal være forsynet med virksomhedens navn eller logo samt virksomhedens Cvr.nr. Vare- og lastbiler, der er registreret i udlandet, og som benyttes erhvervsmæssigt her i landet, skal synligt i køretøjets forrude have anbragt dokumentation for virksomhedens registrering i RUT-registeret.

Skiltning skal efter lovforslaget ske fra og med den 1. januar 2013.

 Dette notat udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. Revisorgaarden i København påtager sig intet ansvar for tab, nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser baseret på notatets indhold, ligesom Revisorgaarden i København ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl eller mangler.

For PDF format se nedenstående notat:

Notat

Nye love og regler på skatte- og afgiftsområdet maj 2012

Skatteministeren har fremsat lovforslag om, at der er fradrag for arbejde udført i 2011, selv om regningen først er betalt i januar eller februar 2012. Hvis arbejdet er betalt i januar eller februar 2012, kan man først indberette udgiften som et fradrag i 2011, når ændringen er vedtaget. Indberetningen vil skulle ske i TastSelv. 

Man kan selv vælge, om man ønsker fradraget i 2011 eller 2012.

Også fristen for betaling af udgifter for arbejde udført i 2012 foreslås forlænget. Arbejde udført i 2012 skal betales senest den 28. februar 2013 for at opnå fradrag i 2012. Da servicefradraget ikke gælder i 2013, vil betaling den 1. marts 2013 eller senere betyde, at der ikke kan opnås fradrag, selv om arbejdet er udført i 2012.

Betalt med check senest den 29. februar 2012

Efter gældende regler er der ikke servicefradrag, når arbejdet er betalt kontant eller med check. Fradrag forudsætter, at der sker elektronisk betaling via indbetalingskort, bankoverførsel eller lignende.

Skatteministeren har lovet at give personer, der har betalt med check senest den 29. februar 2012, ret til servicefradrag. Ved betaling den 1. marts 2012 eller senere opnås der ikke fradrag, hvis arbejdet er betalt med check.

Lovforslaget omhandler ikke dette løfte, men det antages, at løftet vil blive indfriet via en ændring i bekendtgørelsen om servicefradrag.

Dette notat udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. Revisorgaarden i København påtager sig intet ansvar for tab, nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser baseret på notatets indhold, ligesom Revisorgaarden i København ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl eller mangler.

For PDF format se nedenstående notat:

Notat

Underskudsmodregning for selskaber

Det foreslås, at der indføres begrænsning i selskabers mulighed for fuldt ud at modregne fremførselsberettigede underskud i positiv indkomst. 7,5 mio. kr. kan altid modregnes i positiv skattepligtig indkomst. Et resterende fremførselsberettiget underskud kan højst nedbringe restindkomsten med 60 %.

Eksempel

Underskud til fremførsel                                                             10.000.000 kr.           

Skattepligtig indkomst i 2013                                                       10.00.000 kr.

Underskud til modregning                                                          – 7.500.000 kr.           

Indkomst herefter                                                                          2.500.000 kr.           

Yderligere underskud til modregning (60 % af 2,5 mio. kr.)   – 1.500.000 kr.                      

Skattepligtig indkomst                                                                   1.000.000 kr.           

Resterende underskud til fremførsel                                           1.000.000 kr.

Selskabet skal således i 2013 betale skat af en indkomst på 1,0 mio. kr. Der mistes ikke noget skattemæssigt underskud, da det kan fremføres til et senere år med positiv indkomst.                  

For sambeskattede selskaber skal begrænsningen i retten til underskudsmodregning ske på sambeskatningsniveau.

Ikrafttræden

Ændringen skal efter forslaget have virkning for underskud, der fremføres til modregning ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2012 eller senere.

Revisorerklæringer ved kontrollerede transaktioner og i underskudsselskaber

Efter skattekontrollovens § 3 B skal virksomheder udfærdige og opbevare TP-dokumentation for kontrollerede transaktioner.

Det foreslås, at SKAT i visse tilfælde kan pålægge disse virksomheder at indsende en revisorerklæring om TP-dokumentationen. Erklæringspålægget forudsætter, at SKAT først har fået forelagt den skriftlige TP-dokumentation.

Erklæringen skal afgives af en ”uafhængig” revisor, det vil sige en anden revisor end den, der har revideret virksomhedens regnskab og medvirket til at tilvejebringe TP-dokumentationen.

SKAT kan kun kræve en revisorerklæring, når enten

• virksomheden har haft kontrollerede transaktioner med fysiske eller juridiske personer i lande uden for EU og EØS, som Danmark ikke har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst med, eller
• virksomheden har haft gennemsnitligt driftsmæssigt underskud i fire på hinanden følgende indkomstår, målt som resultat af primær drift før finansiering, ekstraordinære poster og skat.

Ikrafttræden

SKAT skal efter lovforslaget have mulighed for at indhente en sådan revisorerklæring fra og med den 1. januar 2013.

Bøder for mangelfuld transfer pricing dokumentation

De generelle bøderegler foreslås ændret, således at det fremgår, at bødeberegningen kan tage udgangspunkt i forskellige objektive kriterier og den mulige skattefordel. Der indføres en fast bødestørrelse på 250.000 kr. (grundbeløb) med tillæg på 10 % af den forhøjede indkomst for manglende eller mangelfuld transfer pricing dokumentation.

Ikrafttræden

Det foreslås, at denne bestemmelse træder i kraft den 1. juli 2012.

Hæftelse for selskabsskat og udbytteskat mv. i sambeskatningsforhold

Der foreslås indført solidarisk hæftelse for selskabsskat samt kildeskat på renter, royalties og udbytter i sambeskattede selskaber. Endvidere foreslås solidarisk hæftelse for skat af konkursindkomst.

Selskabsskat

Det foreslås, at hæftelsen for nationalt sambeskattede selskaber udvides, således at alle selskaber omfattet af sambeskatningen som udgangspunkt hæfter for indkomstskat, acontoskat, restskat samt tillæg og renter vedrørende indkomståret.

Hvis et selskab udtræder af sambeskatningen, hæfter selskabet ikke for skattekrav vedrørende de øvrige selskaber, der er omfattet af sambeskatningen, fra tidspunktet for udtrædelsen af sambeskatningen. Fra tidspunktet for udtrædelsen hæfter det udtrædende selskab således kun for den del af skatten, der vedrører den del af indkomsten, som er fordelt til selskabet, svarende til den hæftelse selskabet er undergivet efter de gældende regler.

Frasælges et selskab ud af koncernen, hæfter det frasolgte selskab ikke for selskabsskat mv., der relaterer sig til den tilbageværende del af koncernen fra tidspunktet for overdragelsen af selskabet. Ophøret af hæftelsen for et udtrædende selskab skal ikke gælde, hvis den samme aktionærkreds fortsat direkte eller indirekte råder over mere end halvdelen af stemmerettighederne efter selskabets udtræden.

Opstår der derimod et skattekrav mod det frasolgte selskab, hæfter samtlige de selskaber fortsat, der indgik i sambeskatningen det pågældende år.

Hæftelsen for koncerner, der har valgt international sambeskatning, foreslås ”justeret”, så de tilpasses ovenstående regler for nationalt sambeskattede selskaber.

Kildeskat af udbytte, renter og royalty

De beskrevne foreslåede hæftelsesregler skal efter forslaget også gælde for kildeskat, som selskaberne er forpligtet til at indeholde af udbytte, renter og royalty.

Konkursindkomst

Endelig forslås det, at hæftelsesreglerne også gælder for konkursindkomst, når selskaberne har været sambeskattet forud for det indkomstår, hvori konkursdekretet afsiges.

Ikrafttræden

Den solidariske hæftelse for selskabsskat skal efter forslaget have virkning for indkomstår, der påbegyndes den 1. juli 2012 eller senere. Det foreslås endvidere, at selskaber, der indgår i en sambeskatning, ikke kan udskyde virkningen af de foreslåede ændringer med ét år ved efter den 30. juni 2012 at anmode om omlægning af indkomståret, således at indkomståret 2012 påbegyndes før og ikke efter den 1. juli 2012.

Den solidariske hæftelse for kildeskat på udbytte, renter og royalty skal efter forslaget have virkning for kildeskatter, der forfalder til betaling den 1. juli 2012 eller senere.

Forslaget om hæftelse for konkursindkomst skal have virkning for konkursindkomst, hvor konkursdekretet afsiges den 1. juli 2012 eller senere.

Offentliggørelse af selskabers skattebetalinger mv.

De gamle tider vender tilbage. Engang blev det offentliggjort på ”skattelister”, hvor meget folk tjente, og hvad de betalte i skat. En sådan ordning foreslås genindført for selskaber mv., herunder faste driftssteder af udenlandske selskaber, der er skattepligtige til Danmark, og som er undergivet selvangivelsespligt.

De oplysninger, der efter forslaget skal offentliggøres på SKATs hjemmeside, er:

• Den skattepligtige indkomst
• Anvendte gamle underskud
• Den beregnede skat for indkomståret
• Hvilken skattepligtsbestemmelse i selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven selskabet er omfattet af, og om selskabet beskattes efter tonnageskatteloven.

For sambeskattede selskaber vil offentliggørelsen ske på sambeskatningsniveau med oplysning om hvilke selskaber, der indgår i sambeskatningen.

Søgning på SKATS hjemmeside kan ske på navn eller Cvr.nr.

Ikrafttræden

Forslaget skal have virkning fra og med den 1. juli 2012. SKAT får dermed adgang til at offentliggøre oplysninger også fra gamle indkomstår, men det er imidlertid hensigten kun at offentliggøre oplysninger for indkomståret 2011 og senere indkomstår.

Bødestraf for manglende indeholdelse af renteskat

Det foreslås, at det betalende selskab straffes med bøde, hvis det forsætligt eller groft uagtsomt undlader at opfylde pligten til indeholdelse af renteskat.

Ikrafttræden

Ændringen skal have virkning fra og med den 1. juli 2012. 

Dette notat udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. Revisorgaarden i København påtager sig intet ansvar for tab, nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser baseret på notatets indhold, ligesom Revisorgaarden i København ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl eller mangler.

For PDF format se nedenstående notat:

Notat

Der er ikke noget nyt i at pensionsbeskatningen er lavere i en række europæiske lande. Mange danskere flyttede tidligere til Spanien eller Frankrig for at yde godt af det gode klima og de lavere skatter. Muligheden for at spare skat på pensionsudbetalingerne er nu stort set fjernet, da Danmark i øjeblikket ikke har nogen overenskomst med de to lande til at undgå dobbeltbeskatning. Konsekvensen af det, er at Danmark altid har muligheden for at beskatte pensioner, ligegyldigt hvor pensionsmodtageren bor.

Det har åbnet op for, at der givet er flere danskere nu, der flytter til Luxembourg. Danmark har ikke mulighed for at beskatte pensioner, der udbetales til personer, der har bopæl i Luxembourg. Det er en gammel aftale, som har været gældende i mange år.

Det er imidlertid en forudsætning, at der sker en reel flytning og at man bliver boende. Skattebesparelsen kan ikke opnås hvis man kun flytter midlertidigt, og derfra flytter videre til Frankrig eller Spanien.

Det har også været fremme, at der er store penge at spare ved at flytte pensionen til et udenlandsk pensionsselskab, også inden pensionsalderen og uden at flytte. I den forbindelse er det vigtigt at fremhæve, at der skat betales 60% afgift til den danske stat, hvis pensionen ophæves, også selvom den er placeret i et udenlandsk pensionsselskab.

Konklusionen er at regelsættet er så kompliceret, at det alene er aktuelt at benytte dette, hvis der er tale om en betydelig formue og at der derudover er et reelt ønske om at bosætte sig i udlandet.

Dette notat udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. Revisorgaarden i København påtager sig intet ansvar for tab, nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser baseret på notatets indhold, ligesom Revisorgaarden i København ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl eller mangler.

For PDF format se nedenstående notat:

Notat

Vi har derfor udarbejdet dette notat for at give lidt inspiration.

Løsningen – blandt flere – er ofte et familielån der ydes som anfordringslån.

Det er skattemæssigt accepteret at forældre/bedsteforældre låner en sum penge til barnet eller barnebarnet.

Lånet kan ydes rente- og afdragsfrit, og det er uden betydning hvordan pengene er fremskaffet – om de er taget af formuen eller om långiver selv har optaget et lån.

Det afgørende er at lånet er et anfordringslån – det vil sige, et lån uden nogen aftalt låneperiode, men et lån, der kan kræves indfriet på et hvilket som helst tidspunkt – uden opsigelsesvarsel. Det er ikke et krav, men det skal være muligt.

Vi anbefaler normalt at der udarbejdes en simpel skriftlig låneaftale, men det er ikke et krav.

Familielånet kan bruges som et supplement til kontante gaver og/eller arveforskud. Lånet nedbringes enten ved kontant tilbagebetaling og/eller at långiver en gang om året beslutter at lånet kan afdrages ved en gave, der svarer til bundgrænsen for gaveafgift.

Vi bistår gerne med konkret rådgivning, når det måtte blive aktuelt.

Ejerlejligheden havde selskabet købt i 2002 for 1,9 mio. kr. Selskabet solgte lejligheden til hovedanpartshaveren i 2005 for 850.000 kr. svarende til den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2003. Den offentlige ejendomsvurdering pr. 1. oktober 2003 var opgjort til 1.715.500 kr., men da lejligheden var udlejet gives et nedslag på cirka 50 %, hvorfor den offentlige vurdering var 850.000 kr.

SKATs afgørelse

SKAT havde fastsat ejendommens handelsværdi til 2,6 mio. kr. og fastslog, at dette var den pris, som hovedanpartshaveren skulle betale for lejligheden, selv om den var udlejet, da udlejningen skete til hans to børn. Den af SKAT fastsatte handelsværdi svarede til, hvad prisen for øvrige lejligheder i ejendommen var solgt til.

Landsskatterettens kendelse

Sagen blev indbragt for Landsskatteretten.

Da lejligheden var solgt den 13. juni 2005, var den senest offentliggjorte ejendomsvurdering på salgstidspunktet vurderingen pr. 1. oktober 2004, som udgjorde 890.000 kr.

Landsskatteretten fastslog, at da ejendomsvurderingen ikke var fejlbehæftet, kunne en salgspris på 890.000 kr. anerkendes.

Vestre Landsrets dom

Skatteministeriet indbragte Landsskatterettens kendelse for Vestre Landsret. 

Vestre Landsret stadfæstede landsskatteretskendelsen, dog med dissens.

To af landsrettens dommer udtalte, at skatteansættelsen skal ske med udgangspunkt i ejerlejlighedens handelsværdi ved salg mellem uafhængige parter. Den senest offentliggjorte ejendomsvurdering anses for ejerlejlighedens handelsværdi, medmindre ejendomsvurderingen ikke er et retvisende udtryk for lejlighedens handelsværdi. Hvis ejerlejligheden er udlejet på sædvanlige vilkår, gives der efter administrativ praksis et nedslag på 50 % i, hvad ejendomsværdien ville være blevet ansat til, hvis ejerlejligheden havde været fri. 

Ejerlejligheden blev i 2002 erhvervet i investeringsøjemed og med henblik på udlejning til hovedanpartshaverens sønner, der skulle påbegynde studier. Der er efter bevisførelsen ikke grundlag for at fastslå, at lejekontraktens formelle indhold, herunder bestemmelserne om uopsigelighed, ikke svarer til det reelle retsforhold, eller at aftalen i øvrigt er indgået på andre vilkår end markedsvilkår.

Det fremgår ikke af vurderingsvejledningen, at den beskrevne regel om nedslag ved udlejning skal fraviges, hvis lejeforholdet er mellem nærtstående parter, og en sådan fravigelse støttes heller ikke af praksis. Herefter, og da der ikke i øvrigt er hjemmel til ved skatteansættelsen at se bort fra lejeaftalen, skal ejerlejligheden vurderes som ikke-fri med et sædvanligt værdinedslag på 50 %.

Selv om det allerede ved erhvervelsen måtte fremstå som en mulighed, at en videreoverdragelse af ejerlejligheden ville blive tabsgivende, hvis overdragelsen skete, mens lejeaftalen var gældende, foreligger der ikke blot i kraft heraf det fornødne grundlag for at beskatte A af maskeret udlodning. Dommerne stemte herefter for, at lejlighedens handelsværdi skulle fastsættes til 890.000 kr.

Den tredje dommer udtalte, at der under de foreliggende omstændigheder skulle ses bort fra lejekontrakten. Da det var ubestridt under sagen, at ejerlejlighedens handelsværdi, når der ses bort fra lejekontrakten, udgjorde 2.600.000 kr. i 2005, stemte denne dommer for, at handelsværdien skulle fastsættes til 2.600.000 kr.

Dommens resultat blev derfor en stadfæstelse af Landsskatterettens kendelse, hvorefter handelsværdien blev fastsat til 890.000 kr. svarende til den offentlige vurdering, når lejligheden var udlejet.

Kommentarer

Selskabet konstaterede således ved salget et tab på cirka 700.000 kr., der kan anvendes til modregning i fortjeneste ved salg af anden fast ejendom.

Umiddelbart er det gunstigt for en hovedanpartshaver, at kunne købe en lejlighed af selskabet til en pris, som reelt er langt under markedsværdien. Det problematiske er dog, at hovedanpartshaveren ved salg af lejligheden er skattepligtig af en fortjeneste, når lejligheden ikke har tjent til bolig for ham. Ved salg af lejligheden til børnene kan salget ikke ske til den lave ejendomsvurdering på 890.000 kr., da lejligheden er vurderet som udlejet.

For at fastslå en skattemæssigt acceptabel salgspris skal lejligheden omvurderes, hvilket alt andet lige vil medføre en ejendomsvurdering på cirka 1,8 mio. kr. Lejligheden kan da overdrages til børnene til den nye vurdering med fradrag af maksimalt 15 %. Det betyder, at hovedanpartshaveren vil konstatere en skattepligtig fortjeneste på cirka 640.000 kr. Hovedanpartshaveren skal betale skat af denne fortjeneste, medmindre han har nogle ikke anvendte tab ved salg af andre udlejningsejendomme mv.

Børnene kunne ikke have købt lejligheden af selskabet til 890.000 kr., da et sådant køb ville betyde, at lejligheden nu var fri for lejemål.

Men det sidste punktum i denne sag er ikke sat. Skatteministeriet har indbragt Vestre Landsrets dom for Højesteret.

Dette notat udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. Revisorgaarden i København påtager sig intet ansvar for tab, nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser baseret på notatets indhold, ligesom Revisorgaarden i København ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl eller mangler.

For PDF format se nedenstående notat:

Notat

Der er dog fortsat skattefrihed i følgende tilfælde:

1. Forebyggelse og behandling af arbejdsrelaterede skader og sygdomme
2. Rygeafvænning, forudsat at der er tale om et tilbud til alle medarbejdere (generel personalepolitik)
3. Behandling for misbrug af medicin, alkohol og andre rusmidler, når der foreligger en skriftlig lægeerklæring om behandlingsbehov, og der er tale om et tilbud til alle medarbejdere (generel personalepolitik)

Tegnes en forsikring, der udelukkende dækker de tre nævnte situationer, skal medarbejderen ikke beskattes af forsikringspræmien.

Hvis forsikringen dækker såvel arbejdsskader som ”private” skader mv., er medarbejderen skattepligtig af hele den arbejdsgiverbetalte forsikringspræmie. Der er dog skattefrihed for den del af præmien, der måtte dække rygeafvænning og misbrug af medicin mv.

Beskatningstidspunkt for skattepligtige sundhedsforsikringer

Arbejdsgiverens betaling af en sundhedsforsikring er fra og med den 1. januar 2012 et skattepligtigt personalegode. Hvis forsikringspræmien er betalt i 2011 og dækker såvel en periode i 2011 som 2012 (eksempelvis 1. juli 2011 – 30. juni 2012) er den præmie, der er betalt i 2011 skattefri, selv om den også dækker de første 6 måneder af 2012.

Arbejdsgiveren skal indeholde AM-bidrag og A-skat af de skattepligtige forsikringspræmier. Dette gælder dog ikke, når sundhedsforsikringen indgår som en ikke adskilt del af en pensionsordning. I disse tilfælde skal forsikringsselskabet eller pensionskassen indeholde AM-bidrag af præmien til sundhedsforsikringen, og foretage indberetning til SKAT af det skattepligtige beløb. Der bliver ikke nogen forskel i beskatningen af sundhedsforsikringen, uanset om den er integreret i en pensionsordning eller ej. 

Beskatnings- og indberetningstidspunktet er afhængig af, om medarbejderen kun er dækket af forsikringen, så længe han/hun er ansat i virksomhed eller ej.

Hvis forsikringen dækker, selv om medarbejderen måtte fratræde i dækningsperioden, skal præmien indberettes til indkomstregisteret som A-indkomst for den lønperiode, hvori forsikringsdækningen begynder, og der skal indeholdes AM-bidrag og A-skat af præmien for hele dækningsperioden.

Eksempel

Forsikringspræmien er helårlig og udgør 2.400 kr.  Præmien dækker for perioden 1. juli 2012 – 30. juni 2013, og medarbejderen er også dækket for hele denne periode, selv om han/hun måtte fratræde.

Arbejdsgiveren skal indberette 2.400 kr. og indeholde AM-bidrag og A-skat af hele beløbet for juli måned 2012 (månedslønnet).

Er medarbejderen kun dækket indtil eventuel fratræden, skal han/hun i det anførte eksempel beskattes af 200 kr. om måneden (månedslønnet).

Arbejdsgiverbetalt forebyggelse/behandling af stress

Arbejdsgiverbetalt forebyggelse af stress er et skattepligtigt personalegode, medmindre der er tale om almindelig skattefri personalepleje, eksempelvis et foredrag på virksomheden for samtlige medarbejdere.

Arbejdsgiverbetalt behandling af stress er som altovervejende hovedregel et skattepligtigt personalegode. Hvis det konkret kan påvises, at stress er opstået som følge af medarbejderens arbejdsfunktion, så er arbejdsgiverbetalt behandling af stress skattefri. Men der skal være tale om decideret behandling, eksempelvis psykologbehandling mv. Selv om en arbejdsgiverbetalt ferie måske kunne hjælpe på stressniveauet, vil der være tale om et skattepligtigt personalegode. 

Dette notat udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. Revisorgaarden i København påtager sig intet ansvar for tab, nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser baseret på notatets indhold, ligesom Revisorgaarden i København ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl eller mangler.

For PDF format se nedenstående:

Nye love og regler på skatte- og afgiftsområdet april 2012