Skatteretligt er det derimod ikke forbudt at låne penge i selskabet. Udlån fra selskab til eksempelvis en hovedaktionær skal ske på markedsvilkår, hvilket betyder, at lånet skal forrentes med en rente svarende til markedsrenten.

Selv om det skattemæssigt er tilladt for en hovedaktionær at skylde selskabet penge, kan et aktionærlån betyde, at låneprovenuet beskattes hos hovedaktionæren som yderligere løn fra selskabet. En ny dom bekræfter den mangeårige praksis, som gælder, når aktionæren ikke er i stand til at tilbagebetale lånet.

I sagen for byretten var der tale om et hovedanpartsselskab, der havde købt en Porsche. Porschen blev kort tid efter overdraget til hovedanpartshaveren for 1,1 mio. kr. Hovedanpartshaverens ”betaling” for bilen skete ved at bogføre købesummen på mellemregningskontoen. Da hovedanpartshaveren havde et tilgodehavende i selskabet på 300.000 kr., betød købet af bilen, at han kom til at skylde selskabet 800.000 kr.

SKAT havde beskattet hovedanpartshaveren af gælden på de 800.000 kr., idet man var af den opfattelse, at hovedanpartshaveren ikke var i stand til at tilbagebetale lånet til selskabet. Med til faktum hører, at bilen kort tid efter købet blev stjålet og totalskadet, og der blev ikke udbetalt erstatning fra forsikringsselskabet.

SKATs afgørelse blev indbragt for Landsskatteretten. Landsskatteretten udtalte, at lån, som opstår ved at en hovedaktionær løbende hæver beløb i selskabet over mellemregnings-kontoen til betaling af private udgifter, må anerkendes i skattemæssig henseende, når aktionæren er solvent. Landsskatteretten fandt ikke, at hovedaktionæren var solvent på det tidspunkt, hvor købet af bilen blev bogført på mellemregningskontoen. Landsskatterettens stadfæstede således SKAT afgørelse om, at låneprovenuet skulle beskattes som løn.

Landsskatterettens kendelse blev indbragt for en byret. Byretten udtalte blandt andet, at en samlet vurdering af hovedanpartshaverens økonomiske forhold (på tidspunktet, hvor hævningen på mellemregningen skete) førte til, at han ikke ville være i stand til at tilbagebetale lånet på almindelige vilkår. Byretten stadfæstede derfor kendelsen fra Landsskatteretten, hvorefter hovedanpartshaveren blev beskattet af lånet på 800.000 kr.

 Dette notat udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. Revisorgaarden i København påtager sig intet ansvar for tab, nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser baseret på notatets indhold, ligesom Revisorgaarden i København ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl eller mangler.

For PDF format se nedenstående notat:

Notat

Hvis den ordinære acontoskat ikke kan dække den faktiske skat, opstår der en restskat. En restskat for indkomståret 2012 skal betales den 20. november 2013 sammen med et ikke-fradragsberettiget restskattetillæg på 4,3 %. Frivillig indbetaling af acontoskat i perioden 21. marts 2012 – 20. november 2012 reduceres med 0,2 % af det indbetalte beløb.

Hvorvidt det kan betale sig at foretage frivillig indbetaling af acontoskat sker ved at sammenligne restskattetillægget på 4,3 % med selskabets lånerente eller den rente, selskabet får af en eventuel overskudslikviditet.

Restskattetillægget beregnet p.a. udgør 4,29 % før skat. Der kan derfor opstilles følgende retningslinjer for, om det kan betale sig at foretage frivillig indbetaling af restskat for indkomståret 2012:

• Hvis selskabet har overskudslikviditet, der forrentes med mindre end 4,29 % p.a., opnås en rentefordel ved frivillig indbetaling af acontoskat.
• Hvis selskabet har overskudslikviditet, der forrentes med mere end 4,29 % p.a., er det mest fordelagtigt at undlade indbetaling af frivillig acontoskat og i stedet betale restskatten, når den forfalder den 20. november 2013.
• Hvis selskabets lånerente er mindre end 4,29 % p.a., opnås en rentefordel ved at foretage frivillig indbetaling af acontoskat.
• Hvis selskabets lånerente er større end 4,29 % p.a., er det mest fordelagtigt at undlade frivillig indbetaling af acontoskat og i stedet betale restskatten, når den forfalder den 20. november 2013.

Dette notat udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. Revisorgaarden i København påtager sig intet ansvar for tab, nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser baseret på notatets indhold, ligesom Revisorgaarden i København ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl eller mangler.

For PDF format se nedenstånede notat:

Notat

Nye love og Nye love og regler på skatte- og afgiftsområdet februar 2012

Indberetning af servicefradrag (håndværkerfradrag)

Fradrag i 2011 er betinget af, at arbejdet er udført og betalt senest den 31. december 2011.

Der er fire punkter, der skal udfyldes ved indberetning af fradraget:

• Typen af arbejde
• Cvr.nr. eller Cpr.nr på det firma eller den privatperson, der har udført arbejdet
• Udgiften til arbejdsløn
• Betalingsdato

Hvis det fradragsberettigede beløb er indberettet senest den 29. februar 2012, vil fradraget fremgå af den første årsopgørelse for 2011, som man modtager fra SKAT og/eller kan ses i Skattemappen. Er indberetning af fradraget ikke sket senest den 29. februar 2012, betyder det ikke, at det er for sent at få fradraget. Er man berettiget til fradrag, vil der senere kunne ske indberetning eller selvangivelse mv. af fradraget.

Indberetning af oplysninger til selvangivelsen for 2011

I perioden 1. februar – 24. februar 2012 kan der ske indberetning af skattepligtige indtægter og fradrag, som arbejdsgiver, pengeinstitutter m.fl. ikke har indberettet til SKAT. Fordelen ved den tidlige indberetning er, at man allerede den 5. marts 2012 kan se den ”rigtige” årsopgørelse i Skattemappen.

Tidligere har SKAT oplyst, at tidlig indberetning kunne ske indtil medio marts 2012. Men uanset om man vælger tidlig indberetning eller ej, kan der indtastes manglende oplysninger til og med 1. maj 2012.

Selvstændigt erhvervsdrivende

Hvis den ene ægtefælle er selvstændigt erhvervsdrivende, kan årsopgørelsen for den anden ægtefælle ikke ”dannes”, før den selvstændigt erhvervsdrivende har selvangivet. Selvangivelses-fristen er den 2. juli 2012.

Papirselvangivelser udsendes først i slutningen af maj 2012. Personer, der i 2011 var moms- eller lønsumsafgiftspligtige, vil som hovedregel ikke få tilsendt en papirselvangivelse. Det skyldes, at denne personkreds fra og med selvangivelsen for indkomståret 2011 har pligt til at indberette selvangivelsesoplysningerne digitalt. 

Dette notat udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. Revisorgaarden i København påtager sig intet ansvar for tab, nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser baseret på notatets indhold, ligesom Revisorgaarden i København ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl eller mangler.

For PDF format se nedenstående notat:

Notat

Skattetabel 2012

En ny afgørelse fra EU-domstolen ændrer imidlertid på SKATs fortolkning af, hvornår privatpersoner bliver momspligtige ved salg af byggegrunde. Endvidere skaber en skrivefejl i SKATs vejledning på området usikkerhed om reglerne.

Definition af byggegrunde

Ved en byggegrund forstås et ubebygget areal, som efter lov om planlægning (planloven) eller forskrifter udstedt i medfør heraf, er udlagt til formål, som muliggør opførelse af bygninger.

Det er uden betydning for momspligten, om der er sket byggemodning, og/eller senere vedtagne forskrifter for udnyttelsen af arealerne, sætter begrænsninger på udnyttelsen heraf, herunder fastsætter specifikke formål med udnyttelsen af arealerne til byggeri.

Privatpersoners salg af byggegrunde

Ifølge SKATs vejledning om moms på salg af nye bygninger og byggegrunde er privatpersoners salg af byggegrunde som udgangspunkt ikke omfattet af momspligten.

Ifølge vejledningen er en persons frasalg ved udstykning af et areal, der har udgjort en del af det grundareal, som hører til den pågældendes private bolig, herefter som udgangspunkt ikke omfattet af momspligten som salg af en byggegrund. Det samme gælder udstykning af et areal, der har været en del af et grundareal, hvorpå der er opført et sommerhus til privat formål.

Salg af et areal, der har udgjort en del af det grundareal, som hører til den pågældendes private bolig henholdsvis private sommerhus, er derimod som udgangspunkt omfattet af momspligten, hvis sælger foretager udstykning og salg af flere end 3 byggegrunde, der hver har et areal på mere end 1.400 m².

Antallet af og omfanget af udstykkede og solgte byggegrunde

I efteråret 2011 afgjorde EU-domstolen, at antallet af og omfanget af salg ikke i sig selv er afgørende for, om privatpersoner bliver omfattet af momspligten ved salg af byggegrunde. Ligeledes er hverken antallet af byggegrunde, tidsrummet, hvori transaktionerne finder sted, eller størrelsen af indtægterne afgørende for, om salget er momspligtigt.

Ifølge EU-domstolen bliver privatpersoners salg af byggegrunde først omfattet af momspligten, hvis de tager aktive skridt mod en økonomisk udnyttelse af grundene. Dette kan f.eks. ske ved gennemførelse af bygge- og anlægsarbejde på grundene eller ved markedsføring af grundene.

EU-domstolen tilsidesætter således på dette punkt SKATs vejledning om moms på salg af nye bygninger og byggegrunde.

Arealet af udstykkede og solgte byggegrunde

Ifølge SKATs vejledning om moms på salg af nye bygninger og byggegrunde bliver privatpersoner kun omfattet af momspligten ved salg af udstykkede byggegrunde, såfremt grundene hver har et areal på mere end 1.400 m².

Det fremgår imidlertid af et ikke offentliggjort bindende svar fra SKAT, at dette er en skrivefejl. Der skulle ifølge SKAT have stået op til 1.400 m² i vejledningen, hvilket ifølge SKAT er gældende praksis. SKAT henholder sig til, at en pressemeddelelse fra Skatteministeren samt et spørgsmål/svar-katalog fra SKAT indeholder den korrekte formulering.

Afsluttende bemærkninger

Det må forventes, at SKATs vejledning om moms på salg af nye bygninger og byggegrunde snarest bliver ajourført i overensstemmelse med ovenstående.

Indtil videre er det imidlertid usikkert, hvilken praksis SKAT vil anlægge med hensyn til antallet af og omfanget af salg. Derimod ligger det formentlig fast, at der ifølge SKAT skal være tale om byggegrunde med at areal på op til 1.400 m².

Dette notat udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. Revisorgaarden i København påtager sig intet ansvar for tab, nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser baseret på notatets indhold, ligesom Revisorgaarden i København ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl eller mangler.

For PDF format se nedenstående notat:

Notat

 Skatteinformation januar 2012

Sidste år med multimedieskatten blev 2011. Fra og med 2012 er der i stedet indført beskatning af arbejdsgiverbetalt telefon, herunder internetforbindelse. Herudover skal der ske beskatning af computer, hvis der bliver indgået aftale om en bruttotrækordning mv. For eksisterende bruttotrækordninger er der fastsat en overgangsregel.

Telefon

Hel eller delvis arbejdsgiverbetalt fri telefon er skattepligtig. Det skattepligtige beløb udgør 2.500 kr. (2012) årligt for den person, der har fri telefon, og det skattepligtige beløb kan ikke nedsættes med husstandens egne udgifter til telefon. Har begge ægtefæller hel eller delvis fri telefon, udgør det årlige skattepligtige beløb 1.875 kr. (2012) for hver ægtefælle. Rabatten på 25 % opnås kun, hvis det samlede skattepligtige beløb for ægtefællerne udgør mindst 3.300 kr. (2012).

Har arbejdsgiver og medarbejder senest den 31. december 2011 indgået en lønomlægningsaftale (bruttotrækordning o.l.), skal der fra og med indkomståret 2012 ske beskatning af fri telefon.

Hvis en mobiltelefon medtages til den private bopæl, er udgangspunktet, at der skal ske beskatning af fri telefon. For at undgå beskatning skal der indgås en tro og love-erklæring om, at telefonen kun må anvendes erhvervsmæssigt. Arbejdsgiveren skal føre en overordnet kontrol med, at telefonen kun anvendes erhvervsmæssigt. Der skal ikke ske beskatning af fri telefon, hvis der undtagelsesvis er foretaget opkald til hjemmet.

Computer og sædvanligt tilbehør

Arbejdsgiverbetalt computer og sædvanligt tilbehør, der er stillet til rådighed til brug for arbejdet, udløser ikke beskatning, selv om computeren og tilbehøret også bruges privat.

Hvis der bliver indgået en aftale mellem arbejdsgiveren og medarbejderen om, at computeren helt eller delvis skal finansieres via en lønomlægning, skal medarbejderen hvert år beskattes af 50 % af udstyrets købspris. Ved lønomlægning forstås lønnedgang, løntilbageholdenhed og eksempelvis, at en nyansat medarbejder vælger at få en lavere løn mod til gengæld at få en computer med sædvanligt tilbehør stillet til rådighed. Beskatningen skal ske, så længe udstyret er til medarbejderens rådighed.

Denne årlige beskatning på 50 % af udstyrets købspris gælder dog ikke, hvis der er indgået en bruttotrækordning eller lignende senest den 31. december 2011, og udstyret er leveret senest den 29. februar 2012. I disse tilfælde skal der ske beskatning af fri telefon, og det skattepligtige beløb udgør 2.500 kr. (2012). Der er tale om en overgangsregel, der gælder til og med 2014. Hvis medarbejderen tillige har fri telefon til rådighed, udgør det samlede skattepligtige beløb 2.500 kr.

Internetforbindelse

Arbejdsgiverbetalt internetforbindelse er skattefri for medarbejderen, hvis medarbejderen har adgang til arbejdsgiverens netværk. Det er en forudsætning for skattefriheden, at medarbejderen har adgang til stort set de samme funktioner, dokumenter mv. som på arbejdspladsen. Er dette ikke tilfældet, sker beskatningen som fri telefon med et skattepligtigt årligt beløb på 2.500 kr. (2012) Hvis der tillige er stillet fri telefon til rådighed, udgør det samlede skattepligtige beløb 2.500 kr. (2012) årligt.

Selvstændigt erhvervsdrivende

Reglerne for selvstændigt erhvervsdrivende er tilpasset, så de stort set svarer til de regler, der gælder for lønmodtagere.

Telefon, internetforbindelse og computer, der både anvendes erhvervsmæssigt og privat, kan indgå i virksomhedsordningen, og der sker beskatning af fri telefon på 2.500 kr. (2012) årligt. Der skal være en arbejdsmæssig begrundelse for de aktiver, der medtages i virksomhedsordningen.

Dette notat udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. Revisorgaarden i København påtager sig intet ansvar for tab, nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser baseret på notatets indhold, ligesom Revisorgaarden i København ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl eller mangler.

For PDF format se nedenstående notat:

Notat

Nye love og regler på skatte- og afgiftsområdet januar 2012

Reglerne for beregning af renter og procenttillæg til restskat er som følger:

• Hvis restskatten betales senest den 30. december 2011, skal der ikke betales renter eller procenttillæg.
• Hvis restskatten betales i perioden 1. januar – 2. juli 2012, skal der betales en dag til dag-rente.
• Hvis restskatten først bliver betalt efter den 2. juli 2012, skal der betales et procenttillæg.

Betaling senest den 30. december 2011

Der skal ikke betales hverken dag til dag-rente eller procenttillæg. 

Er man selvstændigt erhvervsdrivende og anvender virksomhedsskatteordningen, kan det skattemæssigt være en fordel at vente med at betale restskatten indtil 2012, mod betaling af en dag til dag-rente. Det skyldes, at frivillige indbetalinger af restskat i virksomhedsskatteordningen anses som private hævninger. Ved at vente med betaling til 2012 udskyder man beskatningen af det hævede beløb ét år, og man kan nøjes med at betale renter af restskatten indtil den dag betaling sker.

Betaling i perioden 1. januar 2012 til 2. juli 2012

Ved indbetaling af restskat i perioden 1. januar 2012 til 2. juli 2012 skal der betales dag til dag-rente, og denne udgør 3,4 % p.a.  Dag til dag-renten kan ikke skattemæssigt fratrækkes.

Betales restskatten den 20. januar 2012, skal der betales rente for 20 dage. Udgør den forventede restskat eksempelvis 100.000 kr., beregnes renten således:

100.000 kr. x 3,4 % x 20/365 = 186,30 kr.

Viser det sig senere, at restskatten er større, kan der foretages yderligere indbetaling mod betaling af en dag til dag-rente. Indbetaling skal dog ske senest den 2. juli 2012.

Restskat, der ikke er indbetalt senest den 2. juli 2012

Er restskatten for indkomståret 2011 ikke indbetalt senest den 2. juli 2012, skal der ikke betales en dag til dag-rente, men i stedet et procenttillæg. Procenttillægget udgør 5,4 %. Procenttillægget kan ikke skattemæssigt fratrækkes.

Hvis restskatten for indkomståret 2011 udgør 100.000 kr., indregnes 18.300 kr. med tillæg af 5,4 % eller i alt 19.288,20 kr. i forskudsskatten for indkomståret 2013. Den resterende restskat på 81.700 kr. med tillæg af 5,4 % eller i alt 86.111,80 kr. opkræves fordelt på 3 rater i september, oktober og november 2012.

Overskydende skat

Ved udbetaling af overskydende skat for indkomståret 2011 får man et procenttillæg. Procenttillægget udgør 0,5 %. Der opnås ikke procenttillæg til overskydende skat, der skyldes frivillig indbetaling af restskat. Ved udbetaling af overskydende skat, hvor der er betalt en dag til dag-rente af beløbet, vil der sammen med udbetalingen af den overskydende skat ske tilbagebetaling af den betalte dag til dag-rente.

Har man betalt for meget i skat i løbet af 2011, er der mulighed for at få for meget betalt skat udbetalt allerede nu – en såkaldt § 55-udbetaling. Anmodning herom skal være indgivet inden den 31. december 2011. Ved en sådan udbetaling før tiden opnås intet procenttillæg.

Dette notat udgør ikke og kan ikke erstatte professionel rådgivning. Revisorgaarden i København påtager sig intet ansvar for tab, nogen måtte lide som følge af handlinger eller undladelser baseret på notatets indhold, ligesom Revisorgaarden i København ikke påtager sig ansvar for indholdsmæssige fejl eller mangler.

For PDF format se nedenstående notat:

Notat